Den Lille Kulturnat 2024

Kære børnefamilier
CopenHill har en særlig overraskelse til jer under Den Lille Kulturnat den 15. marts 2024 fra kl. 16 til 20! Vi inviterer alle børn og forældre til en magisk eftermiddag og aften med skattejagt på Amager-bakke. Hele arrangementet er skræddersyet til børnene, og vi glæder os til at se jer alle!

Gratis Skattejagt på CopenHill!
Tag med på en spændende skattejagt og find de 9 poster gemt rundt omkring på bakken. Der er endda chancen for at vinde 2 timers gratis ski tid for to personer ved lodtrækning blandt alle gennemførte skattejagter!
CopenHill holder ekstraordinært åbent, så I kan opleve skibakken i aftentimerne. Mens I udforsker bakken, kan I nyde varm kakao, friskbagte pandekager, kølige øl og lækre snacks. Vi har skruet op for hyggen, så I kan slappe af og nyde aftenen sammen.
Nyd den betagende udsigt over København, kælke på kælkebakken eller prøv kræfter med Copen-Hills egen femkamp – CopenHill byder på mange sjove aktiviteter hele eftermiddagen og aften for alle børn og forældre.

Kulturpas til Den Lille Kulturnat: Oplev Hele Byen!
Fra den 1. marts kan I købe det digitale Kulturpas på kulturnatten.dk. Kulturpasset er gratis for de mindste, og for kun 125 kr. får alle fra 12 år adgang til spændende arrangementer i hele byen. Kul-turpasset inkluderer også gratis transport med bus, tog og metro i Hovedstadsområdet zone 1-99 fra kl. 15.00 til 21.00.
Vi ser frem til at skabe magiske øjeblikke sammen med jer på CopenHill under Den Lille Kulturnat 2024. Del begivenheden med venner og familie, og lad os sammen gøre denne aften uforglemmelig!

Dato: 15. marts 2024
Tid: Kl. 16 til 20
Sted: CopenHill, Vindmøllevej 6, 2300 København
Tilmelding er ikke påkrævet.
Entré er gratis, og deltagelse i skattejagt er forudsat, at man har købt en billet til Den Lille Kulturnat.

Find vores facebook begivenhed lige her!

Vi ses til en fantastisk kulturnat!

Kærlig hilsen, CopenHill Teamet 🌟