I klassisk 5 kamp dyster man i 5 forskellige discipliner. Hos CopenHill dyster vi i 5 forskellige havespil om at blive den ultimative vinder! Der dystes i følgende 5 spil: stigegolf, cornhole, slå søm, minigolf og ringkast. For at sikre et fair spil, finder i vejledende spilleregler ved hver enkel disciplin.
Alle spil er lavet med genanvendte materialer. Derudover indeholder de alle et sjovt twist, som relaterer sig til ski!
Hvem henvender CopenHill’s 5 kamp sig til? CopenHill’s 5 kamp er for legebørn i alle aldre. Der kan spilles én mod én eller i større hold, med op til fem eller seks spillere per hold. CopenHill’s 5 kamp er ligeledes en super ide til et firmaarrangement. Her kan hele kontoret, foreningen eller måske fodboldklubben dyste i en større turnering! Dette bookes forinden via mail: sales@copenhill.dk
Hvordan kommer vi i gang med spillet? Ved mindre grupper, familier, par eller venner kan der købes et spillekort på selve dagen. Spillekortet kan købes i Rooftop Caféen – på toppen af Amager Bakke.
Hvad koster det at spille? Det koster 100,- kroner per person at deltage i CopenHill's 5 kamp.
5 kamp kan også bookes på forhånd. Det er blandt andet fordelagtigt, hvis du ønsker at kombinere et spil 5 kamp med skiløb og/eller måske mad og drikke på toppen efterfølgende. Alt dette kan bookes via sales@copenhill.dk!
Rigtig god fornøjelse - og må det bedste hold vinde!