Turen går til toppen, hvor I bliver klogere på projektet generelt, arkitekturen, udfordringer, muligheder, visioner, tankerne bag projektet og lidt røverhistorier om de seneste 10 års byggeri. Alt imens kan I nyde udsigten i hele 85 meters højde over København og Øresund. Undervejs er det naturligvis muligt at stille alle de spørgsmål, man måtte ligge inde med. Rundvisningen tager ca. 45-60 minutter.
CopenHills rundvisninger kan være en enkeltstående aktivitet til et mindre eller større arrangement. Rundvisningen kan også kombineres med både skiløb og et besøg i Rooftop baren før eller efter.
Rundvisninger tilbydes alle ugens dage til grupper af minimum 10 personer
Pris: 160,- DKK ex. moms pr. person.
Sprog: Dansk og engelsk.
Kontakt: sales@copenhill.dk med ønsket dato samt antal deltagere.